Dagsarkiv: onsdag, 8. juli 2015, 21:45

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… årets 189., sommerens 38. og juli måneds ottende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der i løbet af dagen har budt på flere små og store prøveudslip i form af stille støvregn, let stille sommerregn, heftigt regn og skybrugslignende regn.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 28. onsdag samt dermed den trettende hverdag efter vores sytten dage lange forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer, da han kom hjem, tog han frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en helt almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Føtex, H & M, Panduro Hobby, hvor jeg foretog årets 33. ups, og Tiger, hvor jeg købte fire små kaktusformede viskelædere, på Ro´s Torv, Netto på Københavnsvej, Kiwi Mini Pris i Dommervænget samt Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul samt dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før vi deltog i årets sjette byvandring. På hjemvejen handlede vi ind hos Kiwi Mini Pris i Dommervænget og da vi kom hjem, puttede vi i fællesskab alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg talte i mobiltelefon med Poul, før jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så trætte, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2015/07/08/0801.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittet rød peberfrugt, fintsnittede skoleagurker, fintsnittede tomater samt friskbælget ærter …

2015/07/08/0801.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Årets 33. ups !


Hverdagen.

Tredje stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Panduro HobbyRo´s Torv, hvor jeg købte …

2015/07/08/0701.jpg

… en pose med tolv små sølvfarvede metal vedhæng, det vil sige 3 edderkopper, 3 flagermus, 3 kors samt 3 spindelvæv, der var sat ned fra 39,00 kroner til 19,50 kroner.

Flotte hvide og lilla blomster – Del 2


Hverdagen.

Her til morgen har denne kønne grønne plante …

2015/07/08/0501.jpg

… hvis næsten helt sorte trekantet frø blev udvalgt blandt mange andre frø i en blanding med frø til planter til levende hæng, valgt at lade endnu flere af sine flotte store hvide og lilla blomsterknopper …

2015/07/08/0502.jpg

… fulde sig helt ud …

2015/07/08/0503.jpg

… så vi kan komme til at nyde dens skønne blomster …

2015/07/08/0504.jpg

… der desværre kun holder i nogle ganske få timer, før de lukker sig samt visner.
 
 
Jeg ved desværre ikke, hvad denne kønne plante med disse flotte store hvide og lilla blomster hedder, så hvis du, der læser dette indlæg, ved det, vil du så være så sød, at du fortæller mig det ?

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… er vaskemaskinen i gang med dagens første samt eneste maskinfuld, knogler min Skat på sit arbejdet og Piv

2015/07/08/0401.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg indtil videre i løbet af indeværende måned har brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den utålmodige lille størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den sjette af sommerens tretten meget forskellige gratis aftenbyvandringer i Roskilde og i år er det Lotte Fang Borup, Stig Ekblom, Kaj V. Hansen, Christian Møller Jensen, Mogens Ohm Jensen samt Ebbe Overgaard Nielsen, der vil skiftes til at være fortæller samt guid på byvandringerne.

Aftens mødestedet er krukkerne på Hestetorvet, hvorfra Lotte Fang Borup vil tage deltagerne med på en tur rundt i byens centrum samt fortælle om de af dens steder H. C. Andersen har besøgt.

Sankt Kjelds dag


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Kjelds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er der rent faktisk lidt rod i navene, for i virkeligheden er det en helgen, der hedder Sankt Kilian, der har helgendag i dag, men her i Danmark er der det altså vores egen Sankt Kjeld, der har fået tildelt den 8. juli som helgendag også selv om det egentlige burde være den 11. juli, der er datoen for hans kanonisering, eller den 27. september, der er hans dødsdato.

For at vende tilbage til Sankt Kjeld så ifølge legende blev han født i begyndelsen af 1100-tallet og han voksede op på Randersegnen, hvor hans forældre, der var velstående, boede på en gård.

Da Kjeld var en meget gudfrygtig dreng, blev det allerede tidligt i hans liv besluttet, at han skulle have en fremtid inden for kirken og han blev derfor sendt til Viborg, hvor han blev optaget i domkapitlet ved domkirken, hvor han kom til at trives.

Kjeld blev senere valgt som leder af domkapitlets skole og omkring år 1145 blev han valgt til provst af de øvrige kannikker.

I Sankt Kjelds helgenbiografi fortælles det, at da Viborg by i år 1145 var truet af en brand, løb Kjeld op i domkirkens tårn, hvor han bad inderligt til Gud om at skåne både byen og kirken, hvorefter brandens rasen dæmpedes mærkbart.

Kjeld var tilsyneladende en meget barmhjertig, gavmild samt omsorgsfuld person og han gav alt det, han kunne, til de fattige, nødlidende samt syge.

På trods af at kannikkerne jo rent faktisk selv havde udvalgt Kjeld til at være deres provst, kom det meget snart til stridigheder mellem dem og ham, højst sandsynligt fordi de ikke brød sig om hans store gavmilde uddeling af domkapitlets midler til de fattige, nødlidende samt syge og kannikkerne valgte derfor en ny provst, hvorefter Kjeld flyttede til Ålborg, hvor han boede i et stykke tid.

Selvom Kjeld også blev populær i Ålborg, længtes han efter at udbrede den kristne tro samtidigt med han så en muligheden for at opnå et martyrium blandt venderne. Derfor begav Kjeld sig på en pilgrimsfærd til Rom, hvor han besøgte apostlenes grave samt fik foretræde for pave Eugenius Den Tredje, der var pave fra og med år 1145 samt til og med år 1153.

Kjeld bad pave Eugenius Den Tredje om tilladelse til at drage på mission blandt venderne, men selv om paven gav ham denne tilladelse, udtrykte paven, at han altså hellere så, at Kjeld vendte hjem til Viborg for at fortsatte sit arbejde som provst ved domkapitlet. Derfor skrev pave Eugenius Den Tredje til Viborgs domkapitlet, der så måtte bøje sig for pavens ønske samt tage Kjeld tilbage, men allerede den 27. september 1150 altså kort tid efter Kjeld var vendt tilbage til Viborg, døde han og han blev efterfølgende gravsat i byens domkirke.

Nogen tid efter Kjeld gravsætning i Viborg domkirke begyndte diverse fortællinger om mirakler ved hans grav at florere. For syge blev tilsyneladende raske efter et besøg ved han grav og især synes blinde at have gavn af et besøg ved graven, for ifølge den officielle helgen-biografi havde mindst tolv blinde mennesker fået synet tilbage efter et besøg ved Kjelds grav. På grund af disse mirakler ønskede de kirkelige myndigheder i Danmark at få Kjeld kanoniseret og de sendte derfor en ansøgning herom til paven i Rom.

I år 1188 tillod pave Clemens Den Tredje, der var pave fra og med år 1187 samt til og med år 1191, at den danske ærkebiskop Absalon gav Kjeld en lokal helgenkåring, hvilket skete den 11. juli 1189.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så skoldes byggen, hvis der er megen sol på Sankt Kjelds dag og derfor kaldes dagen også for Kjeld Sviebyg.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:37 …

2015/07/08/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.