Dagsarkiv: lørdag, 23. maj 2015, 21:15

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:55 …

2015/05/23/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Da min Skat og jeg kørte til Harald Nyborg i Gladsaxe for at købe flere små og store flyttekasser til Poul, kom vi til at parkere vores lille bil udenfor Byens Bazar, så vi tillod os at bruge lidt tid på at finde ud af, hvad det var.

Det endte med, at jeg kom til at solde, for første fandt jeg denne søde keramik mini urtepotteskjulere …

2015/05/23/0001.jpg

… der kostede en runde femmer, derefter fandt jeg disse to flotte keramik ænder …

2015/05/23/0002.jpg

… der kostede en rund femmer per styk, og bagefter fandt min Skat denne and i bur …

2015/05/23/0003.jpg

… der kostede en rund tier.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets sjette Formel 1 løb og under normale omstændigheder ville min Skat siden klokken 13:30 have haft siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig ville have haft selvskab af vores meget fartglade regnskovsskildpadde samt Zyppy senior og junior, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til årets sjette Formel 1 løb, der køres i Monte Carlo i Monaco i morgen, men lige nu er min Skat og jeg i fuld gang med at hjælpe Poul med at pakke flyttekasser samt køre dem til Shurgard i Herlev, så de tre skildpadder brokker sig nok langt mere end højlydt over, at de ikke må se fjernsyn, når vi ikke er hjemme, hvilket godt nok også er meget tarveligt.

Pinse


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Pinsen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Pinsen er den sidste af de tre rigtigt store højtider indenfor den kristne tro. Julen er den første og påsken er den anden. Hvor der som reglen bliver pyntet rigtigt godt op til de to første af højtiderne, blev der ligeledes som reglen slet ikke pyntet op til den sidste af slagsen.

Udenfor den kristne kirke fylder denne tredje højtid nærmest ingenting i folks bevidsthed. Alle ved godt, hvorfor vi fejrer jul, de fleste ved også godt, hvorfor vi fejrer påske, men hvor mange ved i grunden, hvorfor vi fejrer pinse ?

Det er vist i virkeligheden kun de virkelige rettroende, kirken og så måske naturen, der holder pinsefest, for alle vi andre holder nok bare nogle dejlige fridage i form af en ekstra lang weekend.

🙂

Pinsen falder altid lige præcist 50 dage efter påsken og den er den kirkelige markering af Helligåndens kommen. I Apostlenes gerninger i "Det Nye Testamente" fortælles det, at Helligånden kom til Jesus disciple i Jerusalem og disciplene kunne nu tale mange forskellige sprog, så de kunne gå ud i verden samt forkynde den kristne tro. Apostelen Peter holdt en prædiken, hvorefter mange lod sig døbe i Jesu Kristi navn. Den første, kristne menighed var dermed dannet og den kristne kirke var dermed indstiftet.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… årets 143., forårets 84. og maj måneds 23. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.