Dagsarkiv: torsdag, 14. maj 2015, 12:00

Venter – Del 2


Hverdagen.

Klokken cirka 11:15 kom den social- og sundhedsassistent, der skulle hjælpe Poul med at få et bad, hun var rigtigt sød samt undskyldte mange gange, at hun kom så sent.

Så nu har Poul lige været i bad samt fået rent tøj på fra inderst til yderest og imens han fik det, nåede jeg at skrifte hans sengetøj, så han nu kan tage et lille slumreanfald i en dejlig ren seng.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 12,8 grader, vinden blæser med fem meter i sekundet og Solen skinner fra en høj klar blå stort set helt skyfri himmel, nyder alle årets plantepusser solskinnet og dagens første maskinfuld nyvasket tøj hænger til tørre på vingetørrestativet samt det lille vingeløse tørrestativ ude på altanen, er vaskemaskinen i gang med dagens andet hold tøj, sidder Poul foran sin bærbare computer, løber min Skat sin helt normale torsdagstur, der er på 20,1 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2015/05/14/0801.jpg

… samtidigt med at jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af en seks uger lang højst ufrivillig løbepause på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl kun var i stand til først at løbe en kilometer samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 900 meter uden selvskab, men det er vel altid lidt bedre at løbe 1.900 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Årets elvte pyntegræskarblomst


Hverdagen.

Her til morgen har den største af vores fire pyntegræskarplanter ladet sin elvte blomst …

2015/05/14/0701.jpg

… folde sig ud og da den slags desværre kun holder i nogle ganske få timer, sørgede lille Nikon og jeg for at fotografere den, imens den stadigvæk var helt frisk.

Venter


Hverdagen.

I dag bliver endnu en af den slags dage, hvor andre har sat dagsorden, for på et eller andet tidspunkt imellem klokken 10:00 og klokken 11:00 kommer en social- og sundhedsassistent for at hjælpe Poul med at komme i bad, så jeg kan ikke rigtigt tillade mig at forlade vores lejlighed eller gå i gang med noget praktiks i den, før han eller hun har været her.

Kristi Himmelfartsdag


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Kristi Himmelfartsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Kristi Himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristis himmelfart og den falder altid 40 dage efter hans opstandelse påskedag, det vil sige, at Kristi Himmelfartsdag altid er den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og den falder derfor på forskellige datoer fra år til år.

Ved hjælp af Kristi Himmelfartsdag fejrer man den sidste dag, hvor Jesus ifølge Det Nye Testamente mødtes med sine disciple på Oliebjerget og derefter steg han op i himlen, hvor han blev ophøjet til Guds højre hånd.

I det gamle danske bondesamfund var det helt almindeligt, at man mejede sin rede, hvilket vil sige, at man pyntede gården med grønne grene, da det ud over at være kønt at se på også ifølge folkeovertroen beskytter mod hekse og andre former for trolddom.

Kristi Himmelfartsdag bliver for øvrigt anset for at være den allerbedste af årets dage til at så byg.

I Danmark og de fleste andre vestlige lande er Kristi Himmelfartsdag en national helligdag og dagen er nok for langt de fleste vedkommen en kærkommen fridag sidst på ugen, som ikke bliver fejret på nogen speciel måde.

Mange arbejdspladser kalder fredagen efter Kristi Himmelfartsdag for en indeklemt fredag og har derfor gjort den til en fast lukkedag, hvilket betyder, at de ansatte skal tage fri den dag enten som en feriedag eller som afspadsering.

I daglig tale kaldes Kristi Himmelfartsdag for Kristi Luftfartsdag og da den er en helligdag, er de fleste butikker lukket med mindre de normalt har åbne på alle andre former for helligdage.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:44 …

2015/05/14/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:44 …

2015/05/14/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:30 …

2015/05/14/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:30 …

2015/05/14/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.