Så har min elskede Skat …

… lige nået at give altanens to hylders ben og fod to lag maling.

Det er næsten seks ugers tid siden, de allerførste helt små plantepusser begyndte at stikke deres små søde hoveder igennem jordens overflade i de to altankasser, der stå på den længst af altanens to hylder, og det var dem af dem, der også prøvede det sidste år, der kom først, men det betyder til al held ikke, at dem i den anden altankasse altså dem, der skal prøve det for allerførste gang, ikke også kan finde ud af at gøre det, for det kan de …

… så i dag er tre af tete a tete påskeliljerne …

… sprunget helt ud og den fjerde af dem …

… er lige ved at springe ud.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:33 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:32 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 121., forårets 62. og maj måneds allerførste af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 6:32 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets lukkede vindue.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Store Bededag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra år 1675 til år 1693, der var idemanden bag Store Bededag. I løbet af sine to første år som biskop fik Hans Bagger indført hele 3 bede- og fastedage. Den midterste af disse dage blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Store Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine lande og riger.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange bede- og fastedage i løbet af året, da der var spredt flere mindre bededage ud over hele kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred og dagene var bodsdage, hvor man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn er Ekstraordinær Almindelig Bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning med kirkens største klokke den såkaldte stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer med mere nu skulle lukke og at der nu ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og især ædru i kirke den næste morgen, sådan som forordningen krævede.

Man skulle faste indtil dagens gudstjenester inklusive aftensangen var vel afsluttede og man skulle i øvrigt også afholde sig fra alle former for arbejde, leg, rejser, spil samt alle andre former for såkaldt verdslig forfængelighed.

Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge med meget mere Friedrich Johann Struensee, der indførte Store Bededag, men dagen fandtes altså længe før hans tid. Grunden til, at Friedrich Johann Struensee ofte i eftertiden får æren for Store Bededagen, kan skyldes, at den var en af de få helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Forordningen afskaffede halvdelen af årets på det tidspunkt i alt 22 helligdage og det var Friedrich Johann Struensee, der var manden bag planen som efter andre protestantiske landes forbillede afskaffede blandt andre Hellig Tre Kongers dag, Kyndelmissedag, tredje påskedag, tredje pinsedag, Sankt Hans dag, Vor Frue dag, Mikkelsdag, Mortensdag og tredje juledag som officielle helligdage. Efter den 20. oktober 1770 skulle disse dage ikke længere være fridage, men derimod bruges til arbejde samt andre former for så kaldt nyttig gerning.

Skikken med at spise varme hveder Store Bededags aften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis meget ældre.

Baggrunden for at spise hveder Store Bededag er den, at selve dagen jo skulle være en arbejdsfri bede- samt bodsdag og derfor skulle bagerne også have fri. De kunne altså ikke bage brød med mere på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe for at spise samt eventuelt varme dem først dagen efter.

I København er der en særlig tradition med, at man helst skal ud og spadsere på volden aftenen før Store Bededag. Denne tradition kan sandsynligvis føres helt tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato og at den stammer fra den gang, hvor Frue Kirke endnu havde sit klokkespil. Frue Kirkes klokkespil blev sat i gang på Store Bededagsaften og klokkespillet klang lokkede københavnerne ud at spadsere.

Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men det gik desværre til grunde efter englændernes bombardement af København i 1807. Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk fra alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden. Efter Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet, som tidligere havde været studenternes særlige mødested.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om den første maj, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den første maj og ud over at være den allerførste dag i den sidste af de tre forårsmåneder, er den også blevet udnævnt til at være arbejderbevægelsens internationale demonstrations- samt kampdag.

I det gamle danske bondesamfund var den 1. maj ligesom den 1. november visse steder flyttedag eller fardag, da far i dette sammenhæng betyder at rejse. Det vil sige, at den var den ene af de to dage om året, hvor tydende havde mulighed for at skifte plads.

De australske arbejdere brugte datoen den 1. maj, da de 1856 opnåede arbejdsdage på kun otte timer og i 1880erne blev det ligeledes den 1. maj, der blev valgt som de amerikanske arbejderes kampdag for også at opnå en arbejdsdag på kun otte timer.

I 1889 afholdtes der to internationale arbejderkongresser i Paris og under disse vedtog man, efter forslag fra de amerikanske deltagere, at den 1. maj fremover skulle bruges til international kampdag for arbejdsdage på kun otte timer.

Lige siden den 1. maj 1890 har man over alt i verden fejret arbejdernes internationale kampdag med en blanding af demonstrationer, fest, møder og taler i gader samt parker. I Danmark har det primært været fællesorganisationerne eller de enkelte arbejderpartier, der har stået for arrangementet af 1. maj møder, også længe efter man rent faktisk havde opnået ottetimers arbejdsdage.

I dag fejres den 1. maj nok mest af alt af personer uden nogen reel form for tilknytning til arbejdsmarkedet som for eksempel politikere, der gerne vil høste nogle flere stemmer, elever fra de ældste klasser i folkeskolen samt fra de videregående uddannelsessteder, der gerne vil benytte sig af lejligheden til endnu en druktur, samt ældre mennesker, der bare altid har fejret 1. maj og derfor forsætter de med at gøre det. For i dag er jo langt de fleste reelle arbejdere jo rent faktisk på arbejdet den første maj, men mindre den altså som i år falder på en helligdage eller i en weekend.

… allerede nået til år 2015s 121. dag samt attende fredag, så dermed har min Skat og jeg allerede taget hul på årets attende weekend, der er udvidet med 50%, da det er Store Bededag i dag.