Da forårsvejret viser sig fra sin allermest flotteste samt luneste side af igen i dag, besluttede min Skat og jeg, at vi ville hygge os med at gå en tur i Roskilde Ringen bare for at se, hvordan det hele bliver lidt mere grønt samt kønt for hver dag, der går, og da jeg havde taget lille Nikon med, kommer der her et lille indlæg om turen.
Roskilde Ringen er et af Roskilde rigtig menge virkelige kønne grønne områder og den er klemt inde imellem Søndrevang, Søndre Ringvej, Stenvænget, Knudsvej samt jernbanen.
Vi gik ind ad den af Roskilde Ringens indgange på Søndre Ringvej, der ligger tættets på Ringparkens festlokaler, og derfra gik vi ad stien, hen over græsset ned til søen …
… og undervejs glædede vi os over alle de blomstrende træer …
… og buske samt over alle træernes mange små grønne blade …
… da vi nåede næsten helt ned til søen ….
… kun vi se, at dens vandstand lige for tiden er så høj, at den mere eller mindre har oversvømmet stien, så derfor gik vi tilbage til hovedstien, hvorfra der er en virkelig køn udsigt over søen …
Oprindeligt var det område af Roskilde, der er dag er kendt som Roskilde Ringen, en grusgrav. Da man ikke længere kunne udvinde grus i det efterhånden ikke helt lille hul, blev området i 1955 omdannet til en 1.380 meter lang motorbane, der dermed kom til ligge kun et stenkast fra Roskilde Station samt Sygehus.
Hvilket jo var ganske praktisk, da mange af dens besøgene jo kom til Roskilde med toget og de tilskadekomne kører hurtigt kunne blive kørt til behandling på sygehuset.
Det var ostekongen Poul Tholstrup, der for øvrigt også var amatørornitolog, bilejer – og motorsportsmand, der skabte Danmarks allerførste permanente motorsportsbane i samarbejde med Automobil Sportsklubben København og banen var Danmarks mest kendte motorbane i perioden fra 1955 til 1968, hvor den blev nedlagt samt senere omdannet til en park.
I den perioden, hvor Roskilde Ringen var en motorbane, var den et sted, hvor mange verdensstjerner indenfor motorsporten dystede mod hinanden og det allersidste løb blev kørt på Roskilde Ringen den 22. september 1968, på det tidspunkt, var banen stort set omringet af områder med beboelsesejendomme.
Vi satte os på den ene af bænkene …
… ved den store legeplads, imens vi nød den dejlige helt klar blå forårshimmel …
… samt parkens mange flotte store træer …
… før vi forsatte vores rundtur …
… hvorunder vi også fik set flere af de mange flotte mindesten …
… der er opsat i Roskilde Ringe. Har man en smartphone med, kan man ved at scanne stenens QR-koder får lov til at se små film samt høre lidt mere om Roskilde Ringens fortid som motorsportsbane.
Vi fik også set lidt nærmere på denne opstilling …
… der viser princippet i en kollergang, der er en kværn, der er opbygget af en vandretliggende cirkulær sten og to cirkulære lodretstående sten. Disse to løbere er placeret indenfor den vandretliggende stens kant.
Kollergange har været anvendt i Syneuropa til presning af oliven og i Danmark til blandt andet fremstilling af krudt på Frederiksvæk og til knusning af glas på Holmegaard Glasværk.
Denne kollergang stammer fra 1800tallets Mellemeuropa og den blev opstillet i Roskilde Ringen i 1986.
Det er for øvrigt den allerede omtalte kendte ostehandler Poul Tholstrup, som gemmen mange år samlede sig en anseelig mænge møllesten, der i starten af 1980erne skænkede denne kollegang til Roskilde Kommunes Parkafdeling.
Det er vist godt, jeg kun samler på ænder, de fylder ikke nær så meget og de vejer til al held en del mindre end møllesten.
Det er så skønt, at naturen nu endeligt langt om længe er ved at vågne af sin vintersøvn …
… samt alt er i fuld gang med grønnes …
… og blishønsene samt ænderne i søen …
… er så småt begyndt af bygge reder i sivene.
Da vi var nået hele vejen rundt …
… besluttede vi, at vi lige ville klare weekendens indkøb hos Aldi, før vi gik hjemad via Musicon.