Årets tredje tirsdag samt dermed også den tolvte hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 2.800 meter, hvorefter han løb 9,4 kilometer og jeg løb 300 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 53 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

… samt januar måned og dermed også indeværende års tyvende af slagsen over Holbækmotorvejen …

… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der i løbet af dagen har budt på både sne, slud, regn og finregn.

Lille Nikon og jeg fotograferede det overfor viste billede via altanens lukkede vinduer klokken lige præcist 16:10, hvor udendørstemperaturen var faldet til plus 1,0 grader.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 1,2 grader, løber min Skat sin helt normale tirsdagstur, der er på 9,4 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.800 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab, hvilket var både den niende løbetur efter min en måned lange højst ufrivillige løbepause samt årets niende af slagsen.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, havde postbudet sørget for, at der lå en stor brune kuvert i vores postkasse til mig, den indeholdte det specielle engelske håndarbejdsblad, jeg bestilte den 4. januar 2015. Det drejede sig om særudgivelsen med 365 forskellige broderier …

… altså 365 CrossStitch designs 2015, der udkom i slutningen af sidste år og jeg har allerede fundet flere søde ting i det, jeg gerne vil i gang med at brodere. Bladet koster 9,99 engelske pund altså cirka 97,26 danske kroner.

… samt januar måned og dermed også indeværende års tyvende af slagsen over Holbækmotorvejen …

… sneede væk, for vejrguderne synes, vi skal have sne igen i dag, eller også så er det Mor Hulda, der har meget travlt med at ryste sine dyner.

Lille Nikon og jeg fotograferede det overfor viste billede via soveværelset åbne vindue klokken lige præcist 8:56, hvor udendørstemperaturen var steget til plus 0,5 grader.

Lige nu har vi pudsigt nok igen slet ingen udendørstemperatur her i mit lille område af Roskilde eller rettere skrevet … på nuværende tidspunkt af morgen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag.

Ifølge legende blev Sankt Fabian i år 236 udnævnt til pave Fabian den 1., da en flok kristne var forsamlet i Rom for at vægle en ny biskop, pludseligt satte en due sig på Fabians hoved og på trods af at han var en fremmed i byen samt at der var flere kendte mænd imellem kandidaterne til det ledige embede, så tog man det som et tegn på, at han skulle udpeges til det høje embede, hvilket han besad frem til sin død den 20. januar 250.

Det siges, men det vides dog ikke med sikkerhed, at pave Fabian den 1. døbte kejser Philip Araberen og hans søn, at han stod for byggearbejdet i katakomberne, at han styrkede kirkens organisering i Rom samt at han udnævnte embedsmænd til at registrere martyrernes bedrifter.

Rent faktisk ved man ikke ret meget med sikkerhed om pave Fabian den 1., men der er dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i den kristne kirkes tidlige historie samt at han blev højt værdsat af Cyprianus, der var biskop af Karthago.

Pave Fabian den 1. led martyrdøden under kejser Decius forfølgelser af kristne den 20. januar 250, og han blev begravet i Callistus katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.
 
 
Ifølge legende var Sankt Sebastian officer i kejser Diocletians hær af livvagter samt hemmelig kristen, men da dette i år 286 blev afsløret, blev han dømt til døden ved skydning og derfor blev han overgivet til mauretanske bueskyttere, der bandt ham til et træ samt efterfølgende gennemborede ham med pile, men på trods af at han blev ramt af adskillige pile, så døde han ikke.

Det siges, at en enke plejede ham tilbage til livet, men at kejser Diocletian endnu en gang dømte ham til døden og denne gang skulle han dræbes af kølleslag. Bagefter blev Sankt Sebastians lig smidt i en kloak, hvor det blev fundet af en from kvinde, der drømte, at Sankt Sebastian bad hende om at begrave hans lig i nærheden af katakomberne.

I det gamle danske bondesamfund troede man, at safterne begynder at stige i alle væksterne på Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag og det er jo rigtigt dejligt at vide, at på trods af vinternes frost og sne, så er forårets godt nok meget langsomt så småt ved at ankomme til vores breddegrader.

… og desværre er det igen i dag sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, hvis udendørstemperaturen er lav nok, ser ud til at blive liggende.