Jeg ved udemærket godt, at jeg har været inde på det før, men normalt plejer jeg altså at være i god og nogle vil nok også påstå i rigtigt god tid med hensyn til at løse alle de praktiske opgaver med en eller anden form for deadline som for eksempel at pakke diverse gaver ind, men en sjælden gang er jeg ude i noget, der nok kan betrages som sådant cirka rundt regnet i allersidste øjeblik og det er så tilfældet med årets fødselsdagsgave …
… til den ældste tredjedel af familien i Jyderup, der har fødselsdag på tirsdag, og da gaven blev købt i fredags, kan jeg ikke bruge det som undskyldning for mit sløvsind.