… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste weekends søndag og selv om vi dermed begge to havde fri hele dagen i går, hvor min Skat knoglede på med at slibe og fuldspatle soveværelset fire vægge, imens jeg stort set sov det meste af dagen væk på grund af en omgang hormonaltbetinget migræne, så føler ingen af os hverken fysisk eller psykisk lige frem på toppen i dag.

For min Skat er mega monster øm i hele kroppen på grund af hans arbejdsindsat i vores soveværelset i går samt en stort set søvnløst nat, da hans krop ikke kunne finde tilpas hvile til, at han kunne falde i dyb nok søvn og det hormonalbetinget migræneanfald, der ramte mig i går, er godt nok lettet, men det er endnu ikke overstået.

🙁

Ret faktisk har både min Skat og jeg igen i dag allermest lyst til at hoppe godt ned under hver sin dyne og så bare sove resten af denne pjaskvåde søndag væk og så håbe på, at vi begge to er langt mere friske i morgen, hvor endnu hel ny arbejdsuge med alt hvad det nu indebærer af diverse meget forskellige former for arbejdsopgaver til os begge to begynder.