Formiddagens kombineret gå- og indkøbstur bragte mig blandt andre rundt om Grønært i Hersegade og dermed fandt jeg ud af, at butikken desværre har ophørtsudsalg samt at alt butikkens legetøj derfor er sat ned med 40%. Det vil sige, det er kun butikken i Roskilde, der lukker, for butikken i Lyngby samt Grønært Shop på nettet forsætter til al held.
Hver gang jeg har været rundt om Grønært i Hersegade, har jeg været så heldigt, at butikken har haft mindst en and, jeg ikke havde i forvejen, og det var jeg sørme også i dag. Så derfor endte det med, at jeg kom til at købe, denne gule gumme badeand …
… der både blinker og rapper, når den bliver våd i bunden, den kostede 40,00 kroner, det vil sige, at da rabatten var trukket fra, kom den til at koste 24,00 kroner.
Jeg kom også til at købe to forskellige nøgleringe med en Ugly Duck …
… plastik and, de var sat ned til 15,00 kroner per styk, det vil sige, at da rabatten var trukket fra, kom de til at koste 9,00 kroner per styk.
Da jeg var på vej ud af butikken, fik jeg øje på denne blå plastik and …
… der er et badevandstermometer, den kostede 79,95 kroner, det vil sige, at da rabatten var trukket fra, kom den til at koste 47,97 kroner.