Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 36. fredag og dermed også den 30. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale fredagstræning, da han kom hjem, tog han lige noget lynhurtigt frokost, før vi handlede ind i fællesskab hos Netto og Lidl på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Jysk i Ro´s Have, Tiger på Ro´s Torv, Kvickly, i Algade, Super Best i Skomagergade og Føtex i Roskilde Stationscenter, vande alle vores potteplanter både i opgangen samt i lejligheden og plantepusserne på altanen, tale i mobiltelefon med Sky i lidt over en times tid, aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt min frokost og handle ind sammen med min Skat.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg vinder et par nøgler garn op.