Jeg trængte til at se noget andet end vores lille lejlighed og Roskilde, så da jeg havde hængt dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg havde sat vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet samt vinduet i soveværelset i udluftningsposition og talt i mobiltelefon med Poul, gik jeg hjemmefra.
Jeg fristes næsten til at skrive, at jeg traditionen tror startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte diverse lokalviser og reklamer i den opstillede container til papir samt skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation. Derefter gik jeg langs med vores blok, videre ad stamvejen, Astersvej samt Østre Ringvejen til busstoppestedet ved Østervangs Centret, hvorfra jeg tog en bus linie 600S til stoppestedet før Hundige Station.
Derfra gik jeg over til Waves altså det tidligere Hundige Storcenter, hvor jeg startede med at besøge Stof 2000 dog uden at komme til at købe noget, Lidl, hvor der kun blev købt et sødmælksfranskbrød, samt Søstrene Grene, hvor jeg kom til at foretage årets 62. ups …
… i form af en pose med tyve hvide styroporkugler med en diameter på 2,50 centimeter, der kostede 8,80 kroner, derefter besøgte jeg H & M, før jeg afsluttede turen hos Bilka, hvilket der kommer mere om i det næste indlæg.