Arkiver

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Sidste gang jeg besøgte min Skats tante, gav hun mig hundrede kroner, der er øremærket til en fødselsdagsgave til mig selv, og da jeg talte med Poul i morges, bad han mig om at lægge hundrede kroner ud for ham og så bruge dem til en fødselsdagsgave til mig selv.

Da jeg på den måde lige pludseligt havde 200,00 kroner, der må bruges til ren sold, samtidigt med jeg trængte til at se lidt andet end Roskilde, så besluttede jeg i morges, at jeg ville bruge formiddagen på at tage en tur til Waves altså det tidligere Hundige Storcenter.

Så da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg havde sat vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition samt talt i mobiltelefon med Wivi, gik jeg hjemmefra og jeg fristes næsten til at skrive, at jeg traditionen tror startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte diverse reklamer i den opstillede container til papir og skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation.

Derefter gik jeg langs med vores blok, videre ad stamvejen, Astersvej samt østre Ringvejen til busstoppestedet ved Østervangs Centret, hvorfra jeg tog en bus linie 400S til stoppestedet før Hundige Station.

Derfra gik jeg over til Waves og den første af centrets butikker, jeg besøgte, blev Bilka, hvor jeg mødte denne søde plyssede størrelse …

2014/03/19/401.jpg

… der blev min for kun 32,95 kroner, samt denne sampakning …

2014/03/19/402.jpg

… der består af fem små stykker lys chokolade …

2014/03/19/403.jpg

… til min Skat samt denne dejlige plyssede and …

2014/03/19/404.jpg

… til mig selv, der kostede 49,95 kroner.