Da min Skat og jeg havde sagt: "Farvel" til de allersidste af sidste års plantepusser, plantede han 46 løg fordelt nogenlunde ligeligt over otte forskellige former for små søde kulørte blomstrende forårsbebudere i den lille brune plastik altankasse, der efterfølgende blev vandet samt anbragt på den korte hylde ude på altanen, den blev så i går sat over på den lange hylde i stedet for.
Det allerførste af årets helt lille plantepus begyndte at bryde igennem jorden allerede lillejuleaftensdag og kun små to måneders tid inde i det nye år har en hel lille flok af meget små lysegrønne plantepusser …
… stukket deres små hoveder op igennem jorden.
I onsdag valgte den allerførste af dem i form af en hvid krokus, at springe ud og i dag har den så i den grad fået selvskab af artfælder …
… der lige nu har foldet sig helt ud samt er kommet helt op på rødder …
… så de kan suge så mange som over hovedet taget muligt af de dejlige livsgivende lune stråler, Solen lige nu så gavmildt sender igennem altanens lukkede vinduer, til sig.