Årets niende lørdag samt dermed også første halvdel af årets niende weekend er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.
Min skat og jeg har brugt det meste af dagen på en god kombination af aflivning af diverse små hængepartier og praktiske opgaver samt hygge, for min Skat har fået lidt tid sammen med sin computer og jeg har nået at gøre den lille ugleformede taske færdig samt læse de sidste halvanden hunderede sider i den igangværende bog.
Dertil kommer, at vi har nået at putte batterier, pap, papir samt skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej samt gå hjemad via Musicon, og jeg har nået at vaske samt stryge en maskinfuld altså 37 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi satte os foran hver sin computer.
Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og derefter vil jeg sætte mig ind i sofaen ved siden af min Skat, for jeg kan sangens gå i gang med at hækle på det næste projekt samtidigt med han ser fjernsyn.