For en meget sjælden gang skyld så kiggede jeg på mit armbåndsur, lige som jeg satte mig rigtigt godt til rette i et hjørne af den ene af vores to sofaer, hvorefter jeg greb det igangværende hækleprojekt og derfor så ved jeg, at det har taget mig lige præcist tre timers tid, at hækle de afsluttende rækker hele vejen rundt om dette par sorte araknofobiske grydelapper …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt de tre nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængede på cirka 160 meter per 50 gram, jeg købte den 27. august i år, samt min Perle Inox hæklenål nummer 3,00.
De araknofobiske grydelapper er for øvrigt så store, at de for eksempel til Halloween sangens kan bruges som store bordskånere under både gryder, ovnfaste fade, pander, worke med mere samt som små dækkeservietter under servicen til samtlige af dagens måltider.