I løbet af de sidste fire dage har jeg nået at hækle otte små hvide kaniner …
… og her til morgen har jeg nået at hækle otte små gule halstørklæder …
… så de små hoppende pus ikke kommer til at fryse om deres hals …
… imens de hænger til hygge og pynt på juletræ samt troldegrene.
Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt resten af de tre nøgler hvidt ( farve nummer 312 ) Eco Baby Bomuld ( 100% økologisk bomuld ), jeg købte den 28. juli i år, cirka ti gram gult ( farve nummer 502005 ) Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, 16 sorte træperler med en diameter på 4 millimeter og 8 pink træperler med en diameter på 5 millimeter fra Panduro Hobby, lidt fyld fra en monteringspude fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.