Arkiver

Torsdag morgen tanker


Hverdagen.

Det begyndte at regne i går eftermiddags, da min Skat og jeg gik ind til Havannahuset i Algade for at forny vores Varelotterisedler, det regnede hele aften, det har sandsynligvis regnet det meste af natten og her til morgen regner det stadigvæk. Så lige nu er der vist ikke nogen som helt former for tvivl om, at det nu for alvor er blevet efterår, heller ikke selv om udendørstemperaturen lige nu er plus 10,2 grader her i Roskilde.

Det er lige præcist på morgner som denne, jeg priser mig mere end lykkelig for, at jeg ikke skulle jage ud af hoveddøren sammen med min Skat, så vi begge to kan nå at møde på vores respektive job til tiden eller at jeg ikke lige om lidt skal jage ud af hoveddøren for at gå til stationen, hvor jeg så i allerbedste fald kan nøjes med at vente i adskillelige minutter på en bus eller et tog, der er forsinket på grund af vejret.

Derimod kan jeg lige nu sidde foran min computer, hvor jeg hygger mig, imens jeg nyder min morgenmad samt min morgenthe samtidigt med jeg skriver dette lille bitte indlæg på min blog, og hvis jeg ikke har lyst til at bevæge mig udendørs før i løbet af formiddagen, hvor vejret i hvert fald ifølge DMI skal blive lidt bedre, så har jeg til al held ikke behov for at gøre det.

Så må folk heller end gerne, hvis det er det, de har behov for samt lyst til, kalde mig for en hjernedød tumpe ganske lige som min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normalt begavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklode, og som for øvrigt var omgivet af lutter hjernedøde tumper, altid gjorde det, men jeg vil altså havde lov til at glæde mig over de ting, der gør mig glad og dette er så en af dem !

For øvrigt så har det altid undret mig, for hvis jeg var bare halvt så hjernedød, som min mor samt diverse andre personer altid har fortalt mig, hvordan jeg så har kunne klare at udfører alle de opgaver, de ikke selv kunne eller retter gad at nedværdige sig til at gøre ?