Da min Skat kom hjem fra arbejdet, tog vi min døde eller måske nok kun alvorlig syge computerskærm, hvorefter vi kørte ud til Shurgard, hvor vi hentede den papæske, fladskærmen lå i, da den blev købt, sådant at vi kunne transponere den så nænsomt som muligt.
Derefter kørte vi ind til Fona i Skomagergade, for godt nok blev den omtalte computerskærm købt hos Fona i Herlev, men da kæden til al held har landsdækkende bytte- samt reparationsservice, kunne vi nøjes med at aflevere den i den butik, der ligger nærmest vores bopæl. Så nu venter vi på, at man finder ud af, hvad min computers fladskærm fejler samt om den kan kureres.
Imens vi var hos Fona samt efter mange nøje overvejelser både for og imod, besluttede vi at købe en ny fladskærm til min computer. For hvis min computers fladskærm kan gå i stykker efter små to års brug, så kan vi vel næsten risikere det samme vil ske med min Skats computers fladskærm, der har næsten fire år på bagen, og så vil det være dejligt med en ny fladskærm og ikke en gammel skærm, der er på størrelse med en halv flyttekasse samt vejer et kvart tons – lidt overdrivelse fremmer jo næsten altid forståelsen – som reserveskærm.
Inden vi kørte hjemmefra, havde vi via Fonas hjemmeside tjekket, at vores lokale butik havde den ønskede fladskærm på lager, hvilket så viste sig kun at være en halv sandhed … for godt nok havde butikken en af de ønskede fladskærme, men det var så udstillingsmodelen. Vi fik at vide, at den var helt ny og at den maximalt havde stået på deres hylde i to ugers tid samt at den intet fejlet, så da vi jo lige som stod og manglede en computerskærm, købte vi den. For vi havde jo set, at den virkede og den skulle jo være næsten hel ny, men da vi kom hjem og vi fik pakket vores nye fladskærm ud, viste det sig, at den nok ikke er helt så ny samt især ubrugt, som vi havde fået at vide af sælgeren. For fladskærmens fod var godt ridset og der var flere små hakker i kanten rundt om selv skærmen.
Det meget korte af det meget lange er, at vi ikke er tilfredse med at give fuld pris for en helt ny fladskærm, der så viser sig at være fejlbehæftet, når vi får den pakket ud og dertil kommer så, når den har så mange synlige fejl samt ridser, hvor mage usynlige skavanker dukker der så efterfølgende op ?