Det ældre ægtepar i vores naboopgang kan i dag fejre, at de har holdt hinanden ude i både medgang og modgang i mindst 65 år, for i dag fejrer de deres krondiamantbryllup, hvilket så lige får mig til at endnu en gang at undre mig over et typisk dansk fænomen af de helt slemme …
Klokken lige præcist 8:00 stillede tre mænd iklædt kjole og hvidt sig op foran det ældre ægtepars opgang, hvorefter de gav sig til at trutte i hvert sit horn. Hornmusik lyder helt generelt ganske forfærdeligt og det bliver altså bestemt ikke bedre af, at de tre mænd valgt at spille den samme melodi på tre forskellige måder og i hvert sit tempo. Dertil kom så, at en flok mennesker uden så meget som en reel ren tone i livet gav sig til at synge og de valgte bare sådant for sjovt skyld også at synge melodien på hver sin måde samt i hvert sit tempo.
Der blev lagt ud med "I Østen stiger Solen op", hvilket den rent faktisk også gjorde i morges, men lige så snart det rent ud skrevet infernalske larm begyndte, skyndes Solen sig klogeligt samt fuldt ud forståeligt at søge dækning bag den nærmeste sky.
Jeg ved udemærket godt, at det at "vække" et par på deres runde bryllupsdag er en typisk dansk tradition, hvilket i mine øjne ikke er nogen som helst form for formidlende undskyldning for at generere en infernalske larm og hvorfor skal det gå ud over hele nabolaget, at et par kan fejre en rund bryllupsdag ?
Det er jo det samme, når man er til fest, så skal der også altid synes, og det kommer jo ikke lige frem til at lyde kønnere, jo længere ud på aften samt dermed jo mere snalrede de tilstedeværende er.
Jeg er udemærket godt klar over, at det er et typisk dansk fænomen med morgenvækning med musik og fællessang, men det bliver det altså ikke lige frem bedre af, faktisk vil jeg våge at påstår, at det er dansk, når det er værst !