Så var det sørme allerede igen blevet tid til at forny vores lotterisedler for et halvt års tid. Så derfor var det en af de praktiske opgaver, min Skat og jeg skulle samt ville nå i løbet af denne weekend. Vi var for øvrigt blevet enige om, at vi så ville kombinere fornyelsen af lotterisedlerne med at nå rundt om Shurgard samt handle ind, men da der ikke står så meget til Shurgard, hoppede vi den del af planen over.
Vi startede med at køre ind til Sortebrødre Plads, hvor vi fandt en god parkeringsplads til bilen, derfra gik vi hen til DSBs midlertidigt billetslag i en lille træ barak på Hestetorvet for at hente det nyeste nummer af "Ud og se".
På vej fra DSBs midlertidigt billetsalg og hen til Havanna Huset, hvor vi skulle forny vores Varelotterisedler, så vi lidt på nogle af de ting, lopperne på Hestetorvet havde til salg i dag. Da vi gik forbi et tæppe, hvorpå der lå en hel del legetøj inklusiv diverse plysdyr, trillede denne lille plyssede størrelse …
.. ud foran vores fødder. Min Skat tog den op samt børstede den af og i det sammen sagde damen, der stod i den pågældende loppebod: "Tyve kroner", hvortil min Skat svarede: "OK, sådant en har jeg i min lomme". Så derfor kom den lille piratand med os hjem. Det vil sige, til at starte med kom den ned i et stofnet og derefter kom den sammen med os ind i Havanna Huset, hvor vi lige fik fornyet vores Varelotterisedler. Der var godt nok nogle få gevinster på dem, men desværre meget langt fra nok til at dække fornyelsen for det næste halve års tid, så denne gang måtte vi altså desværre af med penge.
Vi gik tilbage til Sortebrødre Plads samt bilen og derfra kørte vi ud til Vestervænget, hvor vi fornyede vores Klasselotterisedler, dem havde der desværre slet ikke været så meget som bare en eneste gevinst på i denne serie, så her måtte vi altså også af med penge.
Vi kom også til at give klasselotterikollektøren en lille bitte ugle, for hun har det med ugler på lige præcist den samme måde, som jeg har det med ænder, og jeg har stadigvæk nogle få små af slagsen liggende, som jeg havde købt til Mies pakkekalder 2007, men desværre kom Mie aldrig til at få den pakkekalender, da hun døde den 1. januar 2007.
Når nu jeg ikke kan komme til at glæde Mie med de små ugler, jeg havde nået at købe og som hun ikke nåede at få, før hun døde, så glæder vi vores klasselotterikollektør med dem i stedet for. Så hun får en lille ugle af os, hver gang vi fornyer vores Klasselotterisedler, og hun bliver simpelhen vare så glad hver gang, fordi vi har tænkt på hende og vi derfor har en lille ugle med til hende.