Da min Skat kom hjem fra arbejdet, startede han med at tage noget lynhurtigt frokost, for ingen absolut ingen praktisk opgave er så graverede, at man skal påbegynde dens løsning på tom eller halvtom mave. Derefter gik han i gang med at får vores vaskemaskine overtalt til at arbejde igen.
Han prøvede alt det, jeg også havde prøvet, altså lige bortset fra diverse bønner samt trusler, og derefter hav han den ud midt på gulvet, hvorefter han begyndte at skille den ad. Dermed fandt han ud af, af dens motorkul er kraftigt nedslidte og det med meget høj sandsynlighed er derfor, den ikke køre tromlen rundt.
Jeg har allerede ringet til den butik, hvor vi for lidt over fire års tid siden købet vores vaskemaskine og de har allerede lovet os at skaffe et par nye motorkul hjem til os. Hvis vi er heldige, er det noget, de har på deres centrallager, og så kan vi hente motorkulene i butikken allerede på fredag. Hvis vi er uheldige, er det noget, de ikke har på deres centrallager, og så skal de bestilles hjem fra fabrikanten og så går der nok en otte ti til arbejdsdage, før vi kan hente motorkullene i butikken.
Et par nye motorkul til vores vaskemaskine kommer inklusiv forsendelse til at koste cirka 300,00 kroner, hvilket til al held er en hel del billigere end en ny vaskemaskine eller for den salg skyld et nyt håndtag, der jo kostede os 490,00 kroner.
Da min Skat havde fundet ud, hvad der er årsagen til, vores vaskemaskine ikke vil køre rundt, samlede han den igen og så prøvede han om den kunne overtales til at skylde samt centrifugere den maskinefuld hvid finvask, den var i gang med, da den nedlagde arbejdet, og det ville den gerne. Faktisk kunne den også overtales til at klare en kulørt dagligvask med masser af håndklæder samt viskestykker.
Vi er udemærket godt klar over, at vi nok ikke skal regne med, vores vaskemaskine vil forsætte med at være samarbejdsvillig så længe den ikke har fået sine ny motorkul, men vi har lovet den, at den nok skal få dem, lige så snart butikken har fået dem hjem til os og så håber vi, at den ikke behøver flere reservedele sådant lige med det sammen.