Der er lige lovligt meget stilhed her på bloggen lige for tiden, det skyldes helt bestemt ikke, at jeg er ved at miste lysten til at blogge eller at jeg er ved at lukke min blog. For ingen af delene er tilfældet, for rent faktisk er begge dele meget langt fra tilfældet.

Jeg er desværre bare endnu en gang havnet i en af de der dumme perioder, hvor både det fysiske så vel som det psykiske overskud er næsten lige nul og da jeg samtidigt lige for tiden har en hel del masse meget forskellige opgaver mere eller mindre hængende hen over mit hoved, så har jeg endnu en gang valgt at nedprioritere de sjove samt løstbetonede indslag i min hverdag og der imellem findes helt klart min blog.

Jeg har aldrig nogensiden blogget af hensyn til nogen som helt andre end mig selv og rent faktisk er jeg fuldstændigt totalt lige glad med, om der er bare så meget som en eneste ud over mig selv, der kan finde nogen som helt form for brugbarhed i det, jeg skriver på min blog.

På den anden side så har jeg efterhåndens fundet ud af, at der rent faktisk er nogle af dem, der står mig nær, men som jeg ikke lige har mulighed for at have kontakt med hver dag, der læser med på min blog og de derfor meget hurtigt vil komme til at undre sig samt blive bekymret for, hvordan det går hos min Skat og mig, så skal I lige have at vide, at vi har det godt nok, men vi har bare lige for tiden lidt for travlt med så meget andet, så der for mit vedkommen ikke er så meget tid til bloggen.

Lige så snart det fysiske og psykiske overskud samt især tiden vender tilbage til mig, bliver min blog ført ajour, for ellers har jeg jo slet ikke mulighed for at læse tilbage i min Skats og mit liv via min blog, og den mulighed vil jeg helst ikke give afkald på.