Lige nu nyder min Skat, at vi har forsommerferie i denne uge og at han derfor ikke skulle op til normal tid her til morgen, men at han imod stadigvæk kan putte sig under sin varme dyne samt forhåbentlig indhente lidt af det opbearbejdet søvnunderskud.
Selv er jeg i fuld gang med via vores bærbarcomputer at skrive dette lille bitte indlæg på min blog samtidigt med jeg nyder min morgenmad samt min morgenthe og lige om lidt så vil jeg gå i gang med opvindningen af de tolv nøgle rødt ( farve nummer 11 ) Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter, jeg købte den 9. maj i år, så de tolv nøgler garn også er lige klar til at blive hæklet af.
Jeg er udemærket godt klar over, at der er mange rigtigt mange, der finder det langt mere end fuldstændigt totalt tåbeligt, at jeg altid vinder garnet op, før jeg begynder at hækle eller strikke af det, for det sørger de for at at fortælle mig regelmæssigt, men for det første kan jeg altså ikke se, hvordan det kan komme dem ved, hvad jeg burger min tid på samt til og for det andet så er garnet efter min mening meget nemmere at arbejde med, når det er vundet op i runde nøgler, der kan løbe helt frit også selv om de for eksempel er anbragt i vores lille bils praktiske garn ( læs: kop ) holder.
Dertil kommer, at ved at vinde garnet op før brug finder jeg ud af, hvor mange knuder samt andre lignede uheldigheder, der er på det, sådant at jeg kan tage højde for det, allerede inden jeg går i gang med det planlagte projekt, hvilket vil sige, at de hele fejlfrie nøgler bliver brugt til de store ting, sådant at jeg får færreste mulige hæfteender på dem, og de små nøgler bliver så brugt til de små ting samt de afsluttede detaljer, der jo som reglen ikke kræver så meget garn, og dermed risikere jeg ikke at få en uventet negativ overraskelse lige midt på en pind eller i en række.
Nu ved jeg så udemærket godt, at mange som i nok snarest langt de fleste bare hækler ellers strikke hen over diverse knuder samt andre lignede uheldigheder, men til al held er jeg ikke så sjusket, at jeg gør den slags, for når jeg fremstiller noget, så skal det altså være så tæt på perfekt som overhovedet taget muligt.