Arkiver

Et par små grønne keramik skildpadder


Hverdagen, Skildpadder.

Det er ved at være fem ugers tid siden, Poul og jeg sidst har haft mulighed for at ses og da muligheden så lige pludselig dukkede op i dag, så benyttede vi os altså af den.

Så da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet samt vinduet i soveværelset i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse reklamer og skrivelser i den opstillede container til papir, før jeg forsatte langs med vores blok og derefter via stamvejen, Køgevej, via tunellen under stationen, videre ad Jernbanegade samt Hestetorvet til Kvickly i Algade, hvor jeg købte fire linser, der er Pouls yndlingsform for tørkager, før jeg gik hen til Roskilde Station, hvorfra jeg tog et regionaltog til Høje Tåstrup Station samt videre derfra med en S-bus linie 400 til Ballerup Station.

Da jeg nåede til Ballerup Station besluttede jeg, at jeg lige ville gå en meget hurtigt runde i Ballerup Centret, så jeg lige kunne nå rundt om Stereo Studiet efter sidste nye nummer af Gaffe. Turen bragte mig også forbi eller rettere rundt om Stearinhuset, hvor jeg fik øje på samt kom til at købe dette par små søde keramik skildpadder …

2012/05/30/001.jpg

… der kostede 15,00 kroner per styk, før jeg gik tilbage til Ballerup station, hvorfra jeg tog et S-tog til Herlev Station og derfra gik jeg over til Poul, hvor jeg lige anbragte alle de ting, jeg havde med til ham, før jeg gik over til Vangs Poulsens Efterfølger for at købe et sønderjysk rugbrød til mig selv. Derfra forsatte jeg over til Fakta for at handle lidt ind for Poul, før jeg gik tilbage til ham.

Poul og jeg nåede at få cirka to timers tid sammen, før min Skat kom for at hente mig, for han kører jo næsten lige forbi Pouls lejlighed, når han kører hjem fra arbejdet og der tager ham under fem minutter at hente mig hos Poul, så derfor kan vi jo lige så godt følges ad hjem, når jeg besøger Poul. Bilen bruger jo den samme mængde benzin på at køre turen uanset om der er en eller to i den og jeg sparer pengene, der ellers skulle være blevet brugt til at betale for hjemturen med de offentlige transportmidler samtidigt med min Skat og jeg på denne måde fik lidt mere tid sammen i dag. For øvrigt så tager turen i bil cirka en halv time og med offentlige transportmidler tager turen cirka to timer.

På hjemvejen kørte min Skat og jeg rundt om Daells Bolighus i Glostrup, hvor vi købte de seks brune plastik skuffeskinner til vores klædeskabe, butikken endelige langt om længe har fået hjem til os. De kostede for øvrigt 15,00 kroner per styk, men det er jo stadigvæk betydeligt både langt billigere samt nemmere at udskifte seks skuffeskinner end at skulle købe to nye klædeskabe.