Selv om Roskilde ifølge Danmarks Statistik er Sjællands næststørste by samt Danmarks tiende største af slagsen og den rummer masser af boliger samt butikker, industri og øvrige former for virksomheder, så er der også blevet plads til flere små samt større grønne oaser også i selv bymidten. Aftens byvandring handlede jo rent faktisk om en eller retere tre af disse, for det, vi i dag kalder for Folkeparken, består egentligt at tre forskellige parker, der alle som en er anlagt på tidligere klosterjord.

Oprindeligt var der kun Klostermarken, der blev anlagt i 1800-tallet og den var beregnet som parkanlæg for de adelige frøkner på Roskilde Adelige Jomfrukloster, men offentligheden fik lov til at benytte den med undtagelse af halvøen i den midterste samt største af dens tre søer.

I begyndelse af 1900-tallet udvidede Roskilde Adelige Jomfrukloster parken med Berte Margrete Anlægget, der er opkaldt efter klosterets to stifterinder altså Margrethe Ulfeldt, der var admiral og krigsheltens Niels Juels enke, og Berte Skeel, der var adelsmand og officer Niels Rosenkrantzs enke. Lige som Klostermarken var også Berte Margrete Anlægget med sin skovbevoksning samt opstemmede søer åben for offentligheden.

I 1930-erne blev den egentligt Folkepark så anlagt som et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse, som dermed fik et arbejde samt en indtjent, så de kunne forsøger sig selv og deres familie.

Denne del af parken med amfiteater er tegnet af den landskendte arkitekt Søren Carl Theodor Marius Sørensen, der er mere kendt som C. Th. Sørensen. Han har blandt andet også tegnet Aarhus Universitet og stokbebyggelsen Ryparken i det østlige København.

Da aftens spændende byvandring var slut, gik min Skat og jeg op på toppen af amfiteateret, hvorfra vi klokken lige præcist 20:37 oplevede, nød samt fotograferede dagens begyndende solnedgang …

… over Folkeparken og Frederiksborgvej, hvorefter vi begyndte at gå hjemad.