Da jeg skrev dette lille bitte indlægs titel, havde jeg mest af alt lyst til at skrive "God nat fredag", for her til morgen er min Skat og jeg ikke kun sådant helt almindelige sidst på ugen morgentrætte, men derimod helt ind til det inderste af skelettet trætte altså så trætte at vi stort set ikke længere kan hænge sammen.
Det skyldes, at det i dag er fire ugers tid siden, min luftvejsinfektion startede op samt en uges tid siden at min Skats luftvejsinfektion gjorde samme samt især at han de sidste tre nætter har brugt langt mere tid på at hoste end på at sove, så da vores clockradio begyndte at larme i morges, blev den slået fra omgående og derefter prøvede vi begge to på at få sovet lidt mere.
Nu har jeg lige ringet til min Skats arbejdsplads for at fortælle dem, han bliver hjemme i sin seng i dag og så håber vi, at han er frisk nok til at tage på arbejdet igen på mandag.