Jeg er inde i en periode, hvor de kreative ideer kommer væltende og jeg køber masser af materialer til diverse kommende både små og store kreative projekter, men jeg er desværre også inde i en periode, hvor både det fysiske og psykiske overskude samt tiden ikke lige er til det helt store af den slags projekter samt udfoldelser.
🙁
Da jeg heller ikke helt kan lade være med at sidde med et eller andet kreativt i mine hænder, er jeg gået i gang med at hækle hagesmækker, da et par tre af den slags næsten altid vække glæde samt lykke hos kommende eller nybagte forældre og mit lille lager af hagesmækker er ved at være brugt op.
🙂
Jeg er lige blevet færdigt med at hækle de hvide bindebånd og kanten hele vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på denne lyserød hæklede hagesmæk …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt 22 gram lyserødt ( farve nummer 8781 ) Classic Cotton Collection Soft 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram, 5 gram hvidt ( farve nummer 202 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.