Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets niende fredag samt dermed også vores sidst på ugen forkælende fridag er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, regner silen ned, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgen og første halvdel af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse praktiske opgaver, før vi ved 10:30 tiden tog os sammen til at gå i gang med at rydde op i vores garage, bagefter kørte vi en bilfuld affald ud til Kara, så vi kunne komme af med det på en miljømæssigt kurakt måde.

På vej hjem fra Kara handlede vi i nævnte rækkefølge ind hos Stof & Stil, hvor der kun blev købt en monteringspude med 600 gram fyld, Bauhaus, Lidl og Netto på Københavnsvej, Kvickly i Algade, Aldi på Søndre Ringvej samt Fakta i Østervangs Centret og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte de af de nyindkøbte varer, der skulle i fryseren eller i køleskabet, på plads, før vi tog vores frokost.

Da vi havde taget en tiltrængt middagslur, satte min Skat sig foran sin computer og jeg gik i gang med at putte resten af de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, snittede fem peberfrugter, før de blev puttet i fryseren, aflivede opvasken efter vores morgenmad og frokost.

Dertil kommer, at jeg også har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 17 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt vande altankasserne på altanen samt potteplanterne i lejligheden og i opgangen.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.