Lille Nikon og jeg gik ud på altanen for at fotografere de kønne blomster …

… der lige nu er ved at åbne sig, for desværre holde de kun fra morgen til aften, så det gælder om at nyde dem, imens de er der, men det endte med, at vi kom til at fotografere nogle af de små søde samt hyperaktive fartstribede fluer …

… der lige for tiden holder til i så rigelig mængde ude på vores altan.

Jeg har før både vist fotografier af samt omtalt dem …

… hvis rigtigt navn for øvrigt er sumpsvirrefluer.
 
 
Bonusinformation …
Ifølge "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004, findes der flere forskellige arter af sumpsvirrefluer, der ligner hinanden til for veksling. Da jeg desværre ikke er zoolog, selv om jeg er meget glad for samt interesseret i dyr, kan jeg ikke lige finde ud af, hvilken art af sumpsvirreflue, der er tale om, men der er dog nogle fælles træk ved alle sumpsvirreflue-arternes livsforløb.

Den almindelige sumpsvirreflue er meget almindelig ( det er vel lige som derfor den har fået navnet ? ) og den er udbredt over hele landet, hvor den findes på mange forskellige typer af levesteder blandt andet på enge, i haver, på marker, i moser samt i skove.

Den almindelige sumpsvirreflue er ganske som alle andre former for svirrefluer typiske solskinsdyr, der tager nektar og pollen i blomster og meget gerne af kurve- og skærmblomster.

Når sumpsvirrefluens laver knækkes, falder de ned i vandet, hvor de som en såkaldt rottehalelarve lever af organisk materiale under nedbrydning, det kan for eksempel være jordstængler af dunhammer.

Sumpsvirrefluer ligner til forveksling hvepse, men de har som andre svirrefluer kun et par vinger og de kan holde sin længe svævende på det sammen sted i luften.

Alle former for svirrefluer kaldes også for blomsterfluer eller svævefluer, og de kan varierer meget i både størrelse og udseende. For nogle af dem ligner vingede myrer og andre af dem minder om sandhvepse. Nogle af dem er store som humlebier og de mest kendte af dem ligner gedehamse samt hveps. Ved at have et udseende, der ligner et farligt insekt uden selv at kunne stikke, undgår svirrefluerne i nogen udstrækning at blive ædt af fugle, der tror, at de er farlige.