Dagsarkiv: torsdag, 18. august 2022, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/08/18/0301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, en godt krydret stegt svinekotelet samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 25 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at skrive nogle af sidste måneds alt for mange manglende blogindlæg.

Status på hvepsene


Hverdagen.

Normal stater den tid på året, hvor der ind imellem flyver en hveps ind af et af vores åbne vinduer i slutningen af august måned og den slutter igen i cirka midten af september måned.

I år startede den allerede i slutningen af sidste måned og for hver dag, der er gået, er flere samt flere hvepse fløjet ind af det åbne vindue i badeværelset, køkkenet samt soveværelset og i morges var det rigtigt slemt.

Dertil kommer, at der sad cirka ti til tyve hvepse på ydersiden af alle tre nævnte lukkede vinduer og mindst lige så mange hvepse prøvede at flyve ind af dem.

Da situationen med hvepsene ikke var blevet bedre ved frokosttid, så ringede jeg til vores under-underboer for at få at vide, om de også er generet af mange indflyvende hveps og da de også er det, så ringede vi til bebyggelsen varmemester, der kom og så på egendommens facade ud mod parkeringspladserne altså den del af den, der er til vestre for vores opgang.

Varmemesteren fandt ud af, hvad vores under-underbo og jeg allerede havde fundet ud af, at der på et meget lille stykke af facaden imellem vinduerne imellem stuen og første sal er mindst fem huller, hvori hvepsene har indgang til et bo og da vores varmemester mener, at han godt selv kan putte gift ind i hullerne samt bagefter lukke dem fra vores underbos åbne vindue i køkkenet samt værelset ved side af køkkenet, gik han og jeg op og ringede på hos dem.

Desværre var det ingen hjemme og da vores varmemester jo ikke kan komme ind i deres lejlighed, hvis de ikke lukker ham ind, så har jeg nu skrevet et brev til dem, som jeg har smidt i deres postkasse og så håber vi, at de vil reagere på det samt henvender sig til vores varmemester, så han kan komme ind i deres lejlighed og via deres to nævnte vinduer kan komme til at skaffe os af med hvepsene.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de tre nøgler lysebrunt ( farvenummer 14 ) Yarn & Friends – Hør og Bomuld ( 50% bomuld og 50% hør ) med en løbelængde på cirka 132 meter per 50 gram …

2022/08/18/0101.jpg

jeg købte 10. juli i år, så nu er de klar til at blive omdannet til to runde hæklede gaveposer.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, fjorten uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ajourføring af min blog – Forsommerferien 2022 – Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

I forgårs nåede jeg at finde alle de relevante billeder samt klippe, pakke og uploade dem, og i går nåede jeg at skrive, læse korrektur på samt poste følgende 17 meget små indlæg …

Fredag den 10.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Lørdag den 11.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Søndag den 12.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Mandag den 13.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Tirsdag den 14.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Onsdag den 15.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Torsdag den 16.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Fredag den 17.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Lørdag den 18.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Søndag den 19.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Mandag den 20.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Tirsdag den 21.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Onsdag den 22.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Torsdag den 23.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Fredag den 24.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Lørdag den 25.06.2022 …
Dagens morgenmad …

Søndag den 26.06.2022 …
Dagens morgenmad …

… og hvis der stik imod alle former for forventninger fra min side af er bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de overforstående indlæg, så kan dets titel bruges som et direkte link.

En dejlig lun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka atten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka nitten grader, så om et par timer er den nok nået op over den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og regnen falder stille over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kølig, overskyet samt også våd sommerdag.