Dagsarkiv: onsdag, 17. februar 2021, 21:45

Lille rund lilla hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle den anden lille runde lilla gavepose …

2021/02/17/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et halvt nøgle lilla ( farvenummer ukendt ) Art Silk Garn ( 100% viskose ) med en løbelængde på cirka 140 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syvende onsdag samt dermed også den 33. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han fire kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 42 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 i Ro´s Have og Føtex på Ro´s Torv, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, aflevere de varer, jeg havde købt for vores under-underboer, putte pap i den relevante container, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, hvor jeg blandt andet købte et puslespil, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, talt i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka 35 minutters tid og med Wivi i cirka fem minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned syttende, indeværende års 48. og vinterens 79. samt tolvte sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på fire kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores område af Roskilde, prøver min elskede Skat, hvor langt han kan løbe, før han igen får ondt i sin højre lyske.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… februar måned syttende, indeværende års 48. og vinterens 79. samt tolvte sidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 40 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.