Dagsarkiv: onsdag, 16. december 2020, 9:00

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 351. og sekstende sidste samt både decembers måned og vinterens sekstende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 31 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Indholdet af dagens pakkekalendergave


Hverdagen, Ænder.

Dagens pakkekalendergave fra Heidi

2020/12/16/0201.jpg

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

2020/12/16/0202.jpg

… indeholdte dette broderikit til en sød mini julesok med to kyssende græs …

2020/12/16/0203.jpg

… jeg glæder mig til at brodere, samt denne blanke metal nøglering med en sød flad polyresin and …

2020/12/16/0204.jpg

… der ikke vil forstyrres, imens den bader.

Vinter tamperdagen


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om vinter tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.

Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist
.

Fra år 1542 afholdte man på samme måned ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.

Tamperretten behandlede kun ægteskabelige sager og hvis en ung pige for eksempel kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve den uønskede forbindelse.

Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med vinter tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på vinter tamperdagen vil vinden blæse hele kvartalet, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Onsdag den 16. december 2020


Hverdagen, Årets gang.

Så er det endnu en gang blevet onsdag morgen og dermed er vi endnu en gang nået til en ugens tredje samt tredjesidste arbejdsdag i hvert fald for min Skats og mit vedkommen.

Endnu en gang sidder jeg foran min computer, imens jeg skriver et lille indlæg på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog samtidigt med jeg spiser min morgenmad samt drikker min morgenthe og endnu en gang fundere jeg over, hvor ufattelig hurtigt tiden den simpelthen bare flyver af sted.

Tag nu for eksempel bare i dag altså onsdag den 16. december 2020, der både er den midterste dag i indeværende måned samt den tredje onsdag, den midterste onsdag samt den tredjesidste onsdag i december måned 2020.

Det betyder så også, at der nu kun er lige præcist otte dage til, det er juleaften, samt er der kun er lidt over to ugers tid til, vi tager hul på et helt nyt og forhåbentligt rigtigt godt samt lykkebringende kalenderår.

Når man sidder og ser fremad i sin kalender, så føles en eller to ugers tid som meget lang tid, men når man sidder og tænker tilbage, så føles et eller to års tid som meget kort tid.

For eksempel kan jeg ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist elve hele års tid siden, jeg fik at vide, hvorfor det var begyndt at gøre ondt hver gang jeg gik eller på anden måde støttede på min højre hæl, for på grund af min svage højre ankel, var min højre hælpude punkteret. Min højre hælpude er godt nok hel rask nu, men desværre er min højre ankel stadigvæk svag og når jeg går lidt for langt eller lidt for længe, så får jeg stadigvæk ondt i min højre hæl.

Jeg kan heller ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist tolv hele års tid siden, jeg skrev dette på min blog, men den var altså god nok, for det var virkeligt et lille jordskælv, jeg lige havde oplevet.

Jeg kan slet ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist tolv hele år og seks mindst lige så hele måneders tid siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet og det er en beslutning, jeg helt bestemt ikke har fortrudt.

Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg meget langt fra er den eneste, der føler, at tiden simpelthen bare går alt for hurtigt, for det er næsten lige meget hvem, jeg taler med, så giver de faktisk udtryk for lige præcist det samme.

En kølig samt overskyet morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seks grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka syv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig, overskyet samt måske også våd vinterdag.