Dagsarkiv: onsdag, 7. oktober 2020, 15:45

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale onsdagstur på tolv kilometer.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 281., efterårets 37. og oktober måneds syvende af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 21 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

I dag er der så …


Hverdagen, Årets gang.

… lige præcist to års tid siden, jeg brækkede den øverste lille knogle i min høje håndryg altså den lille knogle, der sidder lige under højre lillefinger.

Til al held er bruddet tilsyneladende vokset 100% rigtigt sammen og det eneste men, jeg stadigvæk har efter bruddet, er, at min højre lille finger ind imellem “låser” sig fast og ikke rigtigt vil gøre det, jeg gerne vil havde den til at gøre.

Sankt Birgittas dag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Birgittas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Indtil år 1686 hed den 7. oktober Sankt Birgittas dag og dagen var officiel mindedag for en svensk adelsfrue, der blev født i 1303, hun var for øvrigt ud af en gammel svensk kongeslægt.

Birgitta gennemførte flere pilgrimsrejer lige som Jomfru Maria flere gange åbenbarede sig for hende.

I år 1344 oprettede den omtalte svenske adelsfrue Birgitta et kloster i Vadstena, der i løbet af de følgende århundrede blev til Sveriges åndelige centrum ganske lige som Roskilde blev det i Danmark.

Dronning Margrethe Den Første af Danmark var meget hengiven overfor Sankt Birgitta og derfor sørgede hun for, at der blev oprettet et Sankt Birgitta kloster i både Mariager samt Maribo.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Birgittas dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En halvlun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tolv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka elve grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fire meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en halvlun samt våd efterårsdag.