Nu er det atten uger samt to døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tretten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fjorten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en rigtigt smuk samt lun sensommerdag med masser af solskin.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.