Dagsarkiv: mandag, 14. september 2020, 13:30

Lidt nyt til hjemmet


Hverdagen, Sold.

Første stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg købte lidt nyt til hjemmet i form af to sæt sengetøj med Minions …

/2020/09/14/0201.jpg

… der kostede 159,00 kroner per sæt.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2020/09/14/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Høst Korsmesse


Hverdagen, Årets gang.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Høst Korsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Høst Korsmesse er fra meget tidligere tider en kirkefest til minde om kejser Herakleios genoprejsning eller retter ophøjelse af det kors, Jesus blev korsfæstet på, hvilket fandt sted på Golgatha den 14. september år 629. På det tidspunkt havde kejser Herakleios netop lige tilbageerobret korset, der 303 år tidligere var blevet fundet af kejser Konstantin Den Stores mor, der hed Helena, fra perserne.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Høst Korsmesse, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En lun samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tretten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fjorten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en rigtigt smuk samt lun sensommerdag med masser af solskin.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2020s 37. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.