Dagsarkiv: torsdag, 10. september 2020, 19:16

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:10 …

2020/09/10/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det sytten uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:01 …

2020/09/10/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige midt i ugen


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet torsdag morgen og dermed er vi nået til denne uges fjerde samt midterste dag.

For min elskede Skats og mit vedkommen er vi også nået til denne uges fjerde samt forhåbentligt næstsidste arbejdsdag og dermed er det sådant cirka næsten lige før, vi så meget småt kan begynde at kunne få øje på den noget så frygtelige efterlængtet weekend.

En halvlun samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med seks meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er næsten hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en rigtigt smuk samt lun sensommerdag med masser af solskin.