Dagsarkiv: onsdag, 26. august 2020, 15:45

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seksten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale onsdagstur på tolv kilometer.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Fjerde stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Føtex i Roskilde Stationscenter, hvor jeg lod mig friste til at købe Giite Høj & Sara Maria Franch-Mærkedahls: “Boost dit løb” …

2020/08/26/0201.jpg

… der var sat ned fra 199,95 kroner til 30,00 kroner.

Årets 56. ups !


Hverdagen, Sold.

Første stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Hobbii i Skomagerga- de, hvor jeg købte ti nøgler hvidt og gult ( farvenummer 16 ) Rainbow Stone Wash ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2020/08/26/0101.jpg

… der var sat ned fra 16,00 kroner per nøgle til 14,00 kroner per nøgle, samt dette søde rappe strygemærke …

2020/08/26/0102.jpg

… der var sat ned fra 29,00 kroner til 23,00 kroner.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det femten uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

51.000 …


Hverdagen.

… er ikke et danske postnummer, men det er derimod antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste fjorten år, fire måneder samt 25 dages tid har nået at skrive på min blog.

Imens jeg nød min morgenmad, prøvede jeg sådant bare for sjov skyld at trykke på knappen Statistik og dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 51.025 indlæg på den, hvilket vil sige, at dette indlæg er nummer 51.026.

En lun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fjorten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka femten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en lun samt våd sommerdag.