Dagsarkiv: søndag, 16. august 2020, 7:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det fjorten uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:18 …

2020/08/16/0101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

De første 60.000 billeder


Hverdagen.

Jeg har lige opdaget, at Lille Nikon den Fjerde allerede har nået at fotografere lidt over 60.000 billeder, det helt præcise antal er faktisk 60.002 billeder, hvilket godt nok er mange billeder, da jeg kun har haft mit nye lille kamera i to år, fire måneder og nitten dage.