Dagsarkiv: mandag, 20. april 2020, 15:45

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 8,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2020/04/20/0901.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.000 meter samme med min Skat, bagefter droppede jeg den lille bonusløbetur på 300 meter uden selvskab, da min venstre fod igen i dag giver lidt for meget lyd fra sig.

Årets anden, tredje og fjerde jordbærblomst


Hverdagen, Planter.

Der er kommet rigtigt godt gang i de tre små jordbærplanter, der står i den ene af vores tre små sorte plastik altankasser …

2020/04/20/0801.jpg

… for i dag glæder de os med ikke mindre end tre nye blomster …

2020/04/20/0802.jpg

2020/04/20/0803.jpg

2020/04/20/0804.jpg

… så nu er vi spændte på, om de også kommer til at give os jordbær.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor den opgående sol skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2020/04/20/0601.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.