Dagsarkiv: torsdag, 30. januar 2020, 6:00

En blæsende kold samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka tre grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt også våd vinterdag.

Vi mangler varme samt varmt vand


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, fandt vi ud af, at vi her til morgen ikke har varme samt varmt vand og så finder man altså meget hurtigt ud af, hvor dejligt det er, når man åbner for en af de to varme haner, lejligheden er udstyret med, og det er varmt vand, der kommer ud af den samt hvor besværligt det er, når man først skal koge vand i elkedlen, før der er varmt vand, der kan bruges til badning samt opvaskning.

Dertil kommer, at vores lille lejlighed på dette tidspunkt af året er lidt mere hyggelig, når den er opvarmet og derfor ikke er så kold, som den er lige nu.

Så derfor har jeg lige skrevet en lille e-mail til vores varmemester, så han kan få at vide, at vi mangler varme samt varmt vand, så han, når han møder på arbejdet, kan gå i gang med at finde årsagen dertil samt ordne den.

For syv kroners forår – Del 6


Hverdagen.

Da min Skat og jeg kom hjem i går eftermiddags, opdagede vi, at vores søde tete a tete påskeliljer havde fået uønskede “kæledyr” i form af mange meget små sorte fluer, der var på vej op af deres urtepottes jord eller sad på deres blade samt stængler og da vi ikke vil havde den slags kryb i hele vores lille lejlighed, så blev tete a tete påskeliljerne sat ud på altanen.