Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets trettende onsdag samt dermed også den 61. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og på hjemvejen kørte han rundt om Poul, så han kunne hente mig. Da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt tog frokost, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det næsten været en hel almindelig gennemsnits onsdag, for jeg er stadigvæk lettere svimmel, så derfor har jeg kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfulde altså 12 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle ind hos Bog & Ide og Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter, hvor jeg blandt andet købte en and, samt Kirppu, hvor jeg købte to ænder og en skildpadde, samt Olivers Bakery på Herlev Torv, tømme Pouls postkasse, besøge ham, hjælpe ham med at putte hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, rydde op i hans køkkenskab med madvarer samt køleskab og fryser, putte dagrenovation i den relevante container for ham, handle ind hos Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter og Rema 1000 på Bangs Torv, hjælpe Poul med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte dagrenovation, glas, metal, pap og papir i de relevante containere for ham, tage med Poul til læge, følges ad hjem med min Skat samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.