Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette lørdag samt dermed også den elvte fridag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat er ved at tilberede sin aftensmad og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før jeg gå i seng.

I morges syntes vi begge to, at det gik lidt bedre, så derfor besluttede vi at klare de allermest nødvendigste indkøb. Den ide var vores lille bil ikke helt med på, den nægtede i hvert fald at starte og vi måtte udskifte dens nye batteri med dens gamle, men dog nyoplaget batteri, før vi kunne køre hjemmefra.

Vi startede med at købe en batterioplader hos Harald Nyborg, derefter gik vi en runde hos Kirppu, hvor jeg blandt andet fik købt en bog, et rapt knus, en skildpadde samt to ænder.

Derefter handlede vi ind hos Lidl og Netto på Københavnsvej samt Flying Tiger Copenhagen og Matas på Ro´s Torv, da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer på plads og bagefter satte min Skat sig foran sin computer og jeg gik i seng.

Jeg sov i over tre og en halv times tid, så jeg nåede desværre kun at høre den sidste halvdel af “FONK ! Det er lørdag”, imens jeg nåede at blive færdigt med det igangværende hæklet projekt.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, for jeg er simpelthen så dårligt, at jeg kun har lyst at sove.