… at det er den 24. august 2019 i dag samt at det betyder, det er lige før, det snart er jul igen. For i dag er der så lige præcist fire måneder ( 122 dage ) til, det igen er juleaften.

Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede nået at få hæklet samtlige af de bløde hjemmefremstillede julegaver, jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første tredjedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en tredjedel af de af årets julegaver, jeg skal give væk.

Med hensyn til de adventskalendere og pakkekalendere, jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt af året fået klaret indpakningen af årets adventskalender og årets pakkekalender til Heidi samt årets pakkekalender til min Skats tante og årets pakkekalender til hendes datter altså min skats ældste kusine samt årets adventskalender og årets julegaver til Wivi. Det vil altså sige, at jeg stort set kun mangler at klare indpakningen af årets advents- og pakkekalendergaver til min Skat samt Poul, og da jeg allerede har fået købt en hel del mere end det, de skal indeholde, så skal alle disse gaver stort set kun sorteres, pakkes ind samt forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, jeg tillader mig at undre mig ret så meget over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme fuldstændigt bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet eller også så “elsker” alle disse personer måske lige frem at stresse rundt i allersidste øjeblik ved juletid ?

Jeg mener, det er jo ikke lige frem noget sådant helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det desværre er de færreste, der er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, årets julegaver, kalendergaver samt adventsgaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sine kunder og sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede fra midten af oktober måned.

Så derfor tillader jeg mig at mene, at det måske i virkeligheden bare er et spørgsmål om, at folk generelt bruger en mere end dårlig og faktisk ret så slidt undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at planlægge og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille egoistiske næsetip ?

Her til morgen har jeg sendt en lille e-mail til de fleste af dem, min Skat og jeg er på julegave med, hvori jeg kommer med årets allerførst forespørgsel om en julegaveønskeseddel og hvis jeg kende dem alle samme ret, så ingen jeg når at gå i seng i aften, så har jeg modtaget en komplet samt alt for lang ønskeseddel fra dem alle sammen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.

Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv dis- ciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.

Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: “At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af” samt “At Sankt Bertels dag bryder strå“.

I det gamle danske bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for så ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.

I det gamle danske bondesamfund sørgerede husmoderen for, at den portion smør, hun kærnede på Sankt Bertels dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne portion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue dag – Marias Bebudelse dag, så måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels dag.