Dagsarkiv: lørdag, 29. juni 2019, 21:27

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:23 …

2019/06/29/1701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/06/29/1501.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydret stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skiver rugbrød.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets niende Formel 1 løb, så siden klokken 14:30 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets niende Formel 1 løb, der køres på Red Bull Ring i Spielberg i Østrig i morgen.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

… blev tunet, så derfor bestod den af …

2019/06/29/1301.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tun i tomat, der var pyntet med lidt friskklippet purløg.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 23 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2019/06/29/1201.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der tilsammen var på 11,6 kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 21 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret lørdagstur på ti kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2019/06/29/1101.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.600 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Årets 50. ups !


Hverdagen, Sold.

Da min Skat og jeg handlede ind hos Netto på Københavnsvej, lod jeg mig friste til at købe tre nøgler multifarvet ( farvenummer 37 ) Irene ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram …

2019/06/29/1001.jpg

… der kostede 15,00 kroner per nøgle samt skal omdannes til tre hæklede gaveposer.