Dagsarkiv: fredag, 8. marts 2019, 7:27

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:19 …

2019/03/08/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… årets 67. samt både forårets og marts måneds ottende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:19 …

2019/03/08/0201.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

Vundet op


Hverdagen.

I dag bliver vist desværre en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de to nøgler rødt ( farvenummer 18313 ) Karina ( 97% bomuld og 3% metalpolyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …

2019/03/08/0101.jpg

jeg købte i mandags, så nu er de lige til at hækle af.

Lidt om marts måned


Hverdagen.

Den tredje af et kalenderårs tolv måneder er marts, der også er den anden af et kalenderårs måneder, der har 31 dage. Marts måned er opkaldt efter den romerske krigsgud Marts, der lige efter Jupiter er den fornemste af de romerske guder.

I det gamle Rom var marts måned årets allerførste måned, hvilket skyldes, at Solen i marts måned går ind i stjernebilledet Vædderen, der jo er dyrekredsens allerførste stjernetegn, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev marts måned, der jo indtil da havde været årets allerførste måned, gjort til årets tredje af slagsen.

I Danmark har marts måned været et kalenderårs tredje måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Marts måned gamle nordiske navn er thormåned eller tordmåned og det kan måske skyldtes, at måneden var opkaldt efter den nordiske krigsgud Thor samt at tord er det gamle nordiske ord for gødning og det var jo lige præcist i marts måned, man begyndte af køre gødning ud på markerne.

Hvis jorden er tjenlig i marts måned, kan man så småt begynde at så de mere hårdføre rodfrugter som for eksempel kålroder, løg samt ræddiker i den så kaldte kålgård. Det vil også være muligt at plante samt pode nye frugttræer og hvis vejret er meget mildt, kan man sidste på måneden så byg.

Ifølge folkeovertroen i der gamle danske bondesamfund, så giver en mild januar måned og en lun februar måned hyppigt en kold marts måned og en tør marts, en våd april og en kold maj give fyldte lader, kældere og høstenge, men selv om marts måned er aldrig så dårlig, vil der dog altid komme ni gode dage i løbet af den.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis januar samt februar er milde vil marts blive kold og tåge i marts måned varsler rimfrost i april måned samt en våd og kølig sommer.

Selvfølgelig findes der også flere varsler for marts måned, for hvis man ser svaler i løbet af marts måned, varsler det en god sommer og høres der torden i løbet af marts måned, kan der forventes sne i løbet af maj måned.

En kold samt våd morgen …


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seks grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka fem grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med ni meter i sekundet og regnen falder stille over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, grå, kølig samt våd forårsdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2019s 67. dag, 48. arbejdsdag samt tiende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets tiende hele weekend samt kun 26 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.