… februar måned anden, indeværende års 33. og vinterens 64. samt 27. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

… hvor det stadigvæk er helt mørk udenfor, skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 1,0 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe alle billederne til indeværende uges manglende blogindlæg.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Kyndelmisse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Kyndelmisse er en meget gammel dansk helligdag, der hvert år falder den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for Kjørmes Knud, og kyndelmisse er da også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse, som er sammensat af kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe.

Ved kyndelmisse markerer man, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys, der skal bruges i det kommende år, velsignes. At det sker lige præcist denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage efter den dag, der af kirken er udnævnt til at være dagen, hvor Jesus blev født.

For ifølge Det Gamle Testamente var en kvide uren i fyrre dagen efter en fødsels og derfor måtte hun først på ny ledes ind i menigheden, når disse fyrre dage var gået. Den 2. februar var det derfor tid til, at Jomfru Maria, der var mor til Jesus, kunne fremstilles i templet, hvor hun så kunne gennemleve den traditionelle religiøse renselse.

Kyndelmisse ( læs: den tidligere Lysfest ) er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at kyndelmisse sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Selv om kyndelmisse i over 240 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag i Danmark, er der dog i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, der eventuelt er forbundet med dåb af kommende konfirmander.

Ved kyndelmisse afholdes Kjørmes-gilde, der traditionelt er et sammenskudsgilde, hvor der spises en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Ligesom med så mange andre af årets helligdage og øvrige mærkedage er der også masser af overtro samt varsler ved kyndelmisse. Blandt andet kan der denne dag tages adskillige vejrvarsler og et velkendt rim lyder som følgende …

Kyndelmisse knude ( læs: hårdt vintervejr )
som vil tude
holder derude
med sine stude
og ryster sin klude
da er den halve vinter ude.

Man plejer at sige, at en grøn ( læs: vejrmæssigt mild ) kyndelmisse giver en spids ( læs: kold ) påske, og hvis solen skinner fra en klar blå himmel til kyndelmisse, så kommer der meget sne bagefter.

Det skal allerhelst blæse meget kraftigt på kyndelmissedag, og det skal allerhelst blæse så voldsomt, at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, for så vil vinterens magt være alvorlig truet og kulden vil ikke varer ret meget længere.

Ved kyndelmisse kan dyrene ude i naturen fortælle os meget om, hvordan vejret bliver i det næste stykke tid. For eksempel så vil man meget nødigt høre lærkesang ved kyndelmisse. For man plejer at sige: “at lige så mange dage, lærken synder før kyndelmisse, lige så mange dage skal den græde ( læs: tie stille ) efter voldermisse ( læs: 1. maj )”.

Hvis solen skinner på kyndelmissedag bliver grævlingen bange, når den kommer op af sin hule, og så løber den tilbage til trykheden ned i hulen, hvor den så bliver i de næste syv ugers tid, altså lige indtil vinteren er forbi, men hvis vejret er gråt og trist på kyndelmissedag så bliver grævlingen oppe på jorden, og så vil resten af vinteren blive mild, og foråret vil komme tidligt.

I det gamle danske bondesamfund piskede man frugttræerne med ris for at sikre en god høst og man foretog en rituelle pløjninger, som skulle sikre en god høst. Man plejede at sige, at “Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø” samt at “Sankt Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme“, da dagen den gang blev taget for at være årets koldeste dag.

På kyndelmissedag spiste man i det gamle danske bondesamfund flæsk for at forhindre hunger, og det var en tommelfingerregel for bønderne, at de ved kyndelmisse skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.