… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 63. samt 28. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Hvis alt går, som vi har aftalt samt planlagt, så besøger Heidi mig i dag, så derfor har jeg lige samlet alt det, jeg har til hende på vores seng …

… så jeg forhåbentlig ikke kommer til at glemme at give Heidi noget af det og egentligt så er det jo utroligt, at nogle få småting virkeligt kan fylde så meget samt at der allerede er så meget til hende igen, da det kun er otte uger siden, hun sidst besøgte mig.

I dag tager vi så i hvert fald ifølge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.

Indtil videre har det været en relativ mild vinter, vi har haft denne gang, eller måske følelses det bare sådant, fordi vi ud over den sne, vi fik søndag den 23. december, torsdag den 14. januar, mandag den 21. januar og lørdag den 26. januar, indtil videre er blevet skånet for både sne, slud samt frost i løbet af denne vinter og vi behøver altså ikke at få mere af denne slags i løbet af resten af indeværende vinter.

Endnu har vi her i Roskilde kun set meget lidt til de allerførste små søde meget tidlige forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, da kun nogle ganske få af dem er brudt igennem jordens overflade samtidigt med ingen af dem er sprunget ud, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgen de sidste par dage, for de har simpelthen mere end travlt med at søge efter føde, så de kan overleve ude i kulden.

Så her til morgen, hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 0,5 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i Roskilde, er der ikke lige frem noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald ifølge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om den lyse del af døgnet er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele lige nu stadigvæk er koldt derude, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdigligt meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at Solen får mere og mere magt til at varme naturen samt os op, når den endeligt viser sig.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 0,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus 0,6 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.

… allerede nået til år 2019s 32. dag, 23. arbejdsdag samt femte fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets femte hele weekend samt kun 51 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.