Dagsarkiv: torsdag, 18. maj 2017, 21:45

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 138., forårets 79. og maj måneds attende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tyvende torsdag samt dermed også den fjerde hverdag efter vores tre dage lange Store Bededagsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 1.400 meter hvorefter han løb 13,6 kilometer og jeg løb 300 meter, bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 67 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en times tid, handle ind hos Lidl, Lop It og Netto på Københavnsvej samt Jysk, hvor jeg foretog årets 34. ups, og Rema 1000 i Ro´s Have, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter, da hun var kommet fra hospitalet, vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:22 …

2017/05/18/2101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:21 …

2017/05/18/2001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen.

2017/05/18/1801.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket kyllingekød med maximalt 10% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fintsnittet rød peberfrugt ), kogte grønne bønner og crispy majs, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 18,6 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret torsdagstur, der er på 13,6 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2017/05/18/1701.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.400 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Enjoy Cross Stitch Hearts & Flowers


Hverdagen.

Da min Skat hjem fra arbejdet, havde postbudet sørget for, at der lå en store brun kuvert, der var foret med bobleplast, i vores postkasse, den indeholdte det broderiblad, jeg bestilte den 4. marts i år, så det har været længe undervejs.

Det drejer sig om Enjoy Cross Stitch issue 17 inklusiv diverse gratist gaver …

2017/05/18/1601.jpg

… og denne gang er temaet blomster og hjerter, så nu glæder jeg mig til at bladre i det og det vil slet ikke undrer mig, hvis der traditionen tro er et par tre eller flere af ideerne, jeg gerne vil fører ud i livet.

Sammen med bladet og det store broderimønster følger der også …

1 stykke hvidt 14-tråds aida-broderistof ( 28 x 28 centimeter )
13 forskellige duk broderigarn ( med tilsammens 104 meter )
3 filtrammer ( 1 lyserød og 1 rød cirkel samt 1 hvidt hjerte )
3 forskellige stykker dekorations bånd
6 kulørte kort ( 2 hvide, 2 lyserøde og 2 lyseblå )
6 hvide kuverter til at sende kortene i, når de er broderet
3 små kulørte satin roser samt
1 broderinål.

Hele herligheden – altså både bladet, broderimønstret samt alt det andet – koster kun 11,99 engelske pund eller cirka 120,00 danske kroner, og det er helt bestemt billigt, hvis man sammenligner med, hvad den slags ting ellers koster her i landet.