Dagsarkiv: søndag, 21. august 2016, 13:30

Dagens frokost …


Hverdagen.

2016/08/21/0801.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt makrel i tomat, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 18,8 grader, blæser vinden med to meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder årets resterende plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin normale søndagstur, der er på tolv kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2016/08/21/0701.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 3.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selvskab.

3.000 meter


Hverdagen.

Jeg er rent ud skrevet holdt helt op med at tælle, hvor mange gange det efterhånden er, at jeg har måtte starte helt forfra med at løbe og dermed også hvor mange gange det er, jeg har kunne glæde mig over, at nu er jeg endeligt langt om længe nået op på at kunne løbe 3.000 meter, men det ændrer dog ikke på, jeg i dag for tredje gang i denne uge samt for sjette gang efter min otte uger lange højst ufrivillige løbepause har klaret at løbe 3.000 meter altså tre hele kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejs.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for lidt over seks et halvt års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det tredje af mine delmål, der er 60% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 67% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

Lidt nyt til hjemmet


Hverdagen.

Da min Skat og jeg handlede ind hos Bauhaus, kom vi blandt andet til at købe seks solskinsgule Elho miniurtepotteskjulere …

2016/08/21/0601.jpg

… der er fremstillet af brudsikkert plastik samt var sat ned fra 9,95 kroner per styk til 6,96 kroner per styk.

Hvidt hæklet håndklæde


Hverdagen.

Så har jeg lige nået at hækle den afsluttende kant hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på det femte hvide håndklæde …

2016/08/21/0501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen, lige som det også er mig, der har skrevet opskriften, det er hæklet efter, og jeg har brugt to og et halvt nøgler hvidt ( farvenummer 01 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:31 …

2016/08/21/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:30 …

2016/08/21/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Vundet op


Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af det ene nøgle blåt Perle-Acryl ( 100% polyacryl ) med en løbelængde på cirka 240 meter per 50 gram …

2016/08/21/0101.jpg

jeg fik af Wivi i mandags, så nu er det lige til at hækle eller strikke af.