Dagsarkiv: fredag, 22. juli 2016, 21:08

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:03 …

2016/07/22/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:03 …

2016/07/22/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er årets 30. fredag og dermed også den syvende dag samt den syttende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:00 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad og dagens solopgang samt skrive tre små indlæg på min blog og hækle lidt på det igangværende projekt, før min Skat stod op ved 7:30 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad, før han satte sig foran sin computer.

Vi havde håbet på samt delvis planlagt, at feriens allerførste fredag skulle bruges på diverse former for indkøb, hvilket blandt andet vil sige en tur rundt om Kaiser Sport efter løbesko til os begge to samt Ikea efter diverse småting, men da min Skat følte sig rigtigt godt gammeldags dårlig, så endte det med, at vi nøjes med at køre rundt om vores under-underboers kolonihave, hvor vi afleverede de to store sorte plastik affaldssække med jordberiget jord samt plante, før vi handlede ind hos Netto, hvor vi blandt andet købte en bog, samt Lidl på Københavnsvej og Kiwi Mini Pris i Dommervænget samt hentede en pakke hos Shell på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 55 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.

Aftens menu …


Hverdagen.

… en købt megaburgerbolle …

2016/07/22/0701.jpg

… der er fyldt med en burger af 200 gram hakket oksekød med maximalt 7% fedt, der er smagt til med peber og salt, stegt bacon samt skriver af skoleagurk, rød peberfrugt og cherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

2016/07/22/0702.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask og hvis vi lige ser bort fra, at burgerbollerne er fremstillet af hvedemel, så er resten af måltidet rimeligt sundt.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2016/07/22/0601.jpg

… tre skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, to frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fintrevet rød peberfrugt, samt lidt ketchup.

Bogsold


Hverdagen.

Andet stop på dagens indkøbstur blev Netto på Københavnsvej, hvor vi lod os friste til at købe Peter Tanevs: "Tanevs vejrbog – Året rundt i Danmark" …

2016/07/22/0501.jpg

… der var sat end fra 99,00 kroner til 25,00 kroner.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten helt skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 20,1 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet i mit område af Roskilde, hænger dagens første hold nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, er vaskemaskinen i gang med dagens andet hold tøj, sidder min Skat foran sin computer og altid meget hjælpsomme Piv spiser min chokolade …

2016/07/22/0401.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, imens jeg ved hjælp af de 5.959 billeder, jeg har nået at fotografere i løbet af vores sytten dage lange forsommerferie, prøver på at finde ud af, hvor mange blogindlæg jeg mangler at skrive for at komme bare et lille bitte stykke videre med ajourføringen af min meget mildt skrevet yderst forsømte blog.

To forskellige syn på en fredag


Hverdagen.

Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgen have været rørende enige om, at nu var det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed var det lige før, vi kunne tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vis simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første seks dage af vores tre uger lange sommerferie dermed er brugt helt op.