Dagsarkiv: fredag, 6. maj 2016, 21:45

Hvide og sorte hæklede grydelapper med sorte og hvide katte


Hverdagen.

Samtidigt med min elskede Skat så fjersyn, nåede jeg at hækle de afsluttende rækker helt vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på dette par hvide og sorte grydelapper med sorte og hvide katte …

2016/05/06/2601.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften samt tegnet diagrammet, de er hæklet efter, og jeg har brugt to nøgler hvidt ( farvenummer 502014 ) og to nøgler sort ( farvenummer 502000 ) id. 8/4 bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, en halv meter gult ( farvenummer 25825 ) 3 millimeter bredt satinbånd fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets nittende fredag og dermed også den anden dag samt den tredjesidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er primært blevet brugt på at nå så mange som over hovedet taget mulig at alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt ikke plejer at kunne nå i løbet af en hel almindelig gennemsnits uge.

Dertil kommer, at vi har været rundt om vores under-underboers kolonihave med tre små plastikposer med plantedele og rodberiget jord, gået en skøn lille hyggelig tur i Hedeland, handle ind hos Netto, hvor vi blandt andet købte en ny elkedel, og Lidl på Københavnsvej, Kiwi Mini Pris i Dommervænget og Aldi på Søndre Ringvej samt hjalpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads. Min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver, pudse køkkenvinduet samt være til sin helt normale fredagstræning og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 47 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, rydde op og gøre rent i vores køkken, putte batterier, dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, tynde ud i køkkens beholdning af potteplanter, vaske og tørre de fjorten forskellige små porcelæns urtepotteskjulere, der dermed blev ledige, vande alle årets stadigvæk helt små plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er lige ved at være færdigt.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:34 …

2016/05/06/2401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:34 …

2016/05/06/2301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:16 …

2016/05/06/1901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.